Hvad gør rygning?

Rygning er forbundet med en lystfølelse og et velvære på grund af dopaminfrigørelsen i blodet (Læs mere her), men desværre også den fysiske skadevirkning med karforsnævring i lunger og hjerte.

Som enkeltstående faktor udgør tobaksrygning den største sundhedsrisiko for den vestlige del af verden. Tobak er en af de få lovlige forbrugsvarer, der fremkalder dødelige sygdomme, selv når den anvendes helt efter forskrifterne. Problemet er blot, at de mest alvorlige skadevirkninger først viser sig 20-30 år efter, at den første pakke er røget. Derfor er det også endnu sværere for mange unge at kvitte smøgerne - "om jeg dør som 85-årig eller 90-årig er da lige meget", vil mange måske sige. Men så enkelt er det ikke ...

Ubehag i lunger og hals med irritation, hoste og forøget slimproduktion samt ødelæggelse af luftvejenes naturlige rensemekanisme, så infektioner nemmere får fat. Rygere er derfor oftere syge end ikke-rygere.

Også mund- og tandhygiejnen tager skade af rygning:
 

Tænderne bliver hurtigere gule, og risikoen for paradentose forøges op til seks gange med rygning. Rygere lider ofte af dårlig ånde.

Hver anden ryger dør af tobak
 

Hvis man følger 1.000 mennesker, som har røget regelmæssigt fra de var unge, så vil 500 dø af tobakken. Som ryger har du altså en fifty-fifty chance for at overleve din rygning eller sagt på en anden måde, - hver anden ryger dør på grund af tobakken!

Og det er ikke kun gamle mennesker på over 80, som får forkortet deres levealder ganske meget. Ofte er det personer i deres bedste alder, som rammes hårdt pga. tobakken. I Danmark er der således en betydelig overdødelighed blandt rygere i 35- til 69-års alderen - i alt 1.700 herhjemme mister hvert år, hvad der svarer til 25-30 år af deres leveår pga. tobaksrygning.

Jo mere røg, des større risiko
 

Sammenhængen mellem tobaksrygning og død er dosisrelateret. Jo mere man ryger, jo større er risikoen for skader. Både forbrugets størrelse, tobaksrygningens varighed og inhalationens dybde har indflydelse på dette. Omvendt falder risikoen mærkbart ved rygestop. Hvor meget afhænger naturligvis af det samlede tobaksforbrug, men som tommelfingerregel siger man, at det tager omkring 15 år, før eksrygerens risiko for lungekræft er faldet til samme niveau som hos én, der aldrig har røget tidligere. Hvorfor rygestop?

Hvis man derimod vælger at fortsætte sin rygning, så bombarderer man i stedet kroppen med utallige giftstoffer - f.eks. tjære og kulilte – som nedbryder kroppens eget forsvar overfor livstruende sygdomme.

Den øvrige livsstil har også betydning på rygningens virkning - en usund livsstil med dårlig kost og mangel på motion kan medvirke til at forværre tobakkens skadevirkninger yderligere.

Hvor giftig er tobaksrøg?
 

Tobaksrøg indeholder over 4.000 kemiske stoffer, der for en gennemsnitsryger inhaleres 70.000 gange om året. Nogle stoffer trænger ind i kroppen via slimhinden i munden, svælget og luftvejene, mens andre opfanges af spyt og slim. Tilsammen påvirker giftstofferne kroppens fysik ved bl.a. at dræbe sunde celler, ændre på rygerens arveanlæg, ødelægge blodårernes inderside samt forårsage slimdannelse og forsnævring af luftvejene.

Navnlig tre livstruende sygdomme kan skyldes rygning: 

• Kræft
• Hjertesygdomme
• Rygerlunger

Rygning som årsag til kræft
 

Rygningens direkte sammenhæng med kræft er veldokumenteret. Af de 12.000, som hvert år dør af kræft, ville godt 4.000 endnu være i live, hvis de ikke var startet med at ryge - typisk fordi de startede med at ryge som unge. Både fordi de har røget længst, men også fordi et yngre lungevæv er mere sårbart for tobaksskader. Rygere, der starter med at ryge som 15-16-årige eller tidligere, er altså mere udsatte end rygere, som er startet senere i livet.

Andre rygerelaterede kræftsygdomme omfatter bl.a. kræft i mund, svælg, strube, spiserør, urinblære, bugspytkirtel, nyrer og mavesæk. Derudover findes mange andre organer i risikogruppen, selvom de ikke er i direkte kontakt med røgen, fordi de kræftfremkaldende stoffer optages i blodet og føres rundt i kroppen.

Hjerte-kar-sygdomme
 

Hjerte-kar-sygdomme dækker over flere sygdomme som f.eks. åreforkalkning, kredsløbsbesvær i benene og blodprop i hjerte og hjerne. Det er forskellige stoffer i røgen, der tilsammen udløser sygdommene. F.eks. ændres blodets evne til at størkne, og karrene bliver stive og uelastiske, og derfor opstår der lettere blodpropper. Derudover bevirker kulilten i røg, at der ikke kommer tilstrækkelig ilt rundt i kroppen.

Problemer med graviditet, sædkvalitet og potens
 

Også andre følgesygdomme kan skyldes rygning. Tobaksrygning kan f.eks. påvirke forplantningsevnen. Kvindelige rygere har i gennemsnit sværere ved at blive gravide. Mandlige rygere har typisk dårligere sædkvalitet end ikke-rygerne, og lider oftere af impotens.

KOL er en alvorlig lungesygdom, der rammer flere og flere danskere. Mange har sygdommen uden at vide det. Sygdommen skyldes i over 85% af tilfældene rygning.

Test din risiko for KOL
 

Test din risiko for KOL - klik her

Sådan stilles diagnosen
 

Lægen kan hurtigt lave en lungefunktionsundersøgelse, det tager kun få minutter. Undersøgelsen er hurtig og uden ubehag for dig. Du vil blive bedt om at puste så hårdt og så lang tid du kan i en slange der er tilkoblet en maskine.

Hvad er KOL
 

KOL er en kronisk sygdom. Det vil sige, at når du først har fået KOL, så skal du være indstillet på at leve med sygdommen resten af livet. Det kan lade sig gøre at bremse udviklingen, men det er ikke muligt at genoprette de skader, der allerede er sket på luftrør og lungevæv. Heldigvis kan KOL behandles, og heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at påvirke din sygdom i en positiv retning.

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
 

Kronisk betyder, at sygdommen er vedvarende. Obstruktiv betyder, at gennemstrømningen af luft fra lungerne er delvist blokeret. Lungesygdom betyder, at sygdommen relaterer sig til lunger og luftveje.

Årsager til KOL
 

Den mest almindelige årsag til KOL er rygning. Hos ca. 85-90 % af dem, der får KOL, er årsagen tobaksrygning. Andre årsager kan være luftforurening - eller støv, røg og dampe fra arbejdspladsen. Og endelig findes der en (sjælden og arvelig) sygdom, kaldet Alfa-1-Antrypsin-mangel, som kan føre til KOL. Du kan have KOL-symptomer helt ned fra 35-års alderen, og som tiden går, bliver symptomerne langsomt værre.

KOL kan behandles på alle stadier
 

KOL er en alvorlig lungesygdom. Den bliver gradvist værre med tiden, og i sidste ende kan den være skyld i, at du ikke er i stand til at gøre de ting, som du ellers er glad for. Men selvom KOL ikke kan helbredes, så kan sygdommen behandles på ethvert trin. Med den rette behandling og ændringer i din livsstil, kan du forbedre din vejrtrækning allerede i dag - og også i det lange løb.

Det allerbedste, du kan gøre for dig selv og din fremtid, hvis du har KOL, er at holde op med at ryge. Ikke fordi et rygestop kan helbrede sygdommen, men fordi et rygestop kan bremse den voldsomme nedbrydning af dine lunger. Hvis du forestiller dig en stejl nedadgående kurve, hvor din lungefunktion bare falder og falder, vil du opleve, at fra den dag, du holder op, bliver kurven udjævnet, så det årlige fald normaliseres. Rygestop er den største og vigtigste faktor for, at du kan få det bedre, og det er aldrig for sent at holde op.

Alle menneskers lungefunktion falder med alderen, men hvis du ryger og er følsom for tobakkens skadelige virkninger, så forøges det aldersbetingede fald i lungefunktionen.

Hvis du holder op med at ryge tidligt i dit sygdomsforløb, dvs. før, du har fået alvorlige skader på luftrør og lunger, så kan sygdommen bremses.

Vi er skabt med så meget kapacitet i lungerne, at når lungefunktionen falder med alderen, så mærker vi ikke så meget til det. Men hvis du har KOL, så har din lungefunktion allerede lidt et mærkbart fald, hvilket gør det ekstra vigtigt at passe på den lungefunktion, der er tilbage.

Så hvad enten du har mild, moderat eller svær KOL, så er det meget vigtigt, at du holder op med at ryge. Og det er ikke kun for at forlænge dit liv, men i lige så høj grad for at få et bedre liv nu og her med mindre åndenød, mindre hoste og færre infektioner og hospitalsindlæggelser.

• Det accelererede tab af lungefunktion stopper
• Fra nu af taber du kun lungefunktion i samme takt, som alle andre gør med alderen
• Du får mindre slim i lungerne og mindre hoste
• Dine lunger bliver mere modstandsdygtige over for infektioner
• Åndenøden aftager tit allerede efter et par uger
• Din kondition bliver bedre, du er mindre træt og får mere energi, fordi ilt-transporten i blodet bliver bedre
• Dit helbred bliver generelt bedre, og du mindsker din risiko for andre alvorlige sygdomme som kræft og hjerte/kar sygdomme

Når du har KOL, findes der ikke noget mere skadeligt for dig end tobak. Det betyder, at udover at du selv skal lægge tobakken på hylden, skal du også undgå at opholde dig i nærheden af andre rygere. Forbuddet om rygning på offentlige steder har gjort det en hel del nemmere at undgå tobaksrøg, når du er ude. Og derhjemme er det vigtigt, at du selv siger fra og gør dit hjem røgfrit. De fleste steder er det en selvfølge, at man går udenfor og ryger, men ellers kan enhver forstå en venlig henstilling, hvis du siger, at du er blevet syg af tobaksrøg, og at du risikerer at blive endnu mere syg, hvis du udsætter dig selv for røg.

Der kan også være andre ting, som du ikke kan tåle, når du har KOL. Du kan måske opleve at få besvær med at trække vejret, åndenød eller hoste, hvis du bliver udsat for kold luft, kraftig parfume, trafikos eller stressende situationer. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad der specielt påvirker dig, så du kan forsøge at undgå de situationer eller i hvert fald forberede dig på dem.

Jo bedre du forstår din sygdom og dine symptomer, jo bedre kan du blive til at planlægge dit liv, så du får så god livskvalitet som mulig til glæde for både dig selv og din familie. Heldigvis viser det sig, at de fleste mennesker med KOL kan blive på arbejdsmarkedet og fortsætte deres sædvanlige aktiviteter og interesser.