Lennart

Jeg begyndte at ryge for spændingens skyld. Mine filmidoler røg, mine forældre røg også, så det var lettilgængeligt. Jeg var ryger i 30 år. Når jeg røg lidt, røg jeg 20 om dagen - når jeg røg meget, nåede jeg op på 40. Rygningen satte spor på mit helbred. Det var hårdt at gå op af trapper og bakker - jeg havde ingen luftkapacitet. Jeg orkede ingenting. Jeg forsøgte også at cykle men syntes, at alting var hårdt.

Jeg har forsøgt at holde op mange gange…
Jeg har forsøgt at holde op mange gange, men det lykkedes aldrig. Jo mere, jeg forsøgte at holde op, jo mere røg jeg. Hvert nytår lovede jeg mig selv, at nu skulle det være…. men det holdt kun et par dage.

Sådan fik jeg hjælp
Denne gang besluttede jeg mig for at søge hjælp hos lægen. Og det var lettere. Han støttede mig hele tiden i, at jeg ikke havde brug for at ryge. Som tiden gik, følte jeg mig mere motiveret og mere opsat på at lægge rygningen bag mig. Jeg havde det godt, hver gang jeg gik fra lægen. Jeg følte at…. wow, nu er jeg måske på rette vej? Jeg er taknemmelig for den hjælp, jeg fik. Man skal selvfølgelig søge al den hjælp, man kan. Det gør det lettere. Meget lettere.

Livet uden cigaretter…
Jeg begyndte at få det bedre. Maden smagte godt. Det duftede godt udenfor. Jeg havde det bedre, følte mig på en måde friskere. Jo mere røgfri jeg blev, jo mere fri følte jeg mig. Det var skønt at holde op. I dag er det ét år og én måned siden, jeg røg min sidste cigaret.